VocalSpace

Kor, sangglæde og professionel engagement er nøgleordene bag VocalSpace. Vi har et mål om at udbrede vores glæde ved korsang og musik for alle – både børn, unge og voksne.
Vi tilbyder flere forskellige musikalske workshops – tilpasset lige netop jeres niveau, alder og ønsker. Det kan f.eks. være workshops med kor, SSB, stomp eller teambulding…
Bag VocalSpace er Pavlina Salehi og Anders Hjorth Nielsen – begge har stor erfaring i korledelse og musikundervisning.


VocalSpace tilbyder flere forskellige typer af workshops – både for børn, unge og voksne samt alt fra nybegyndere til professionelle. De enkelte workshops vil blive tilpasset lige netop jeres niveau, alder, ønsker og behov. Kontakt os for at høre mere.

Korworkshop

Syng dig glad 1 – for skoleelever i indskoling, mellemtrin og overbygning
Vi vil synge fede popsange, arbejde med rytmer, bevægelse og klange.

Syng dig glad 2 – for voksne
Pakke 1 – for eksisterende kor
Trænger I til noget nyt og spændende i jeres kor? Har I lyst til at arbejde med rytmiske sange, sangglæde, udfordring, groove, udtryk og samklang, så er det en kordag med VocalSpace, I skal vælge. Ved denne workshop kommer vi en hel dag og arbejder med nogle sange. Vi kan også komme forbi til jeres normale koraftener.

Pakke 2 – for grupper eller virksomheder
Alle kan synge. Korsang er sjovt. Vi vil synge sange, som er nemme at lære, ikke udfordre stemmen for meget og straks lyder godt. Fælles puls, energi, glæde og det at swinge sammen er i fokus for denne workshop! Kan evt. bruges som korindslag til din næste fest eller måske som et socialt indslag ved dit næste kursus.


Sang, Spil og Bevægelse (SSB) workshop
SSB er nøjagtigt, hvad navnet fortæller: Sangen går hånd i hånd med klap/tramp og bevægelse, hvor energi, humor og nærvær er nøgleordene.


Stomp workshop
Stomp er en spændende rytmisk workshop, hvor rytme, bevægelse, sjov og samarbejde er i fokus. Aviser, poser og spande mv. vil blive brugt som rytmeinstrumenter, der gør jeres team/klasse til et festligt groove-orkester med nogle fede beats.


Kontakt VocalSpace
Pavlina Salehi og Anders Hjorth Nielsen
(+45) 6169 3770
Love2SingDK@gmail.com