1. Gi’ os lyset tilbage
1. Kloden har mange forskellige slags.
Alle må leve og dø.
Glæd dig – du er her alligevel nu!
Meningen er vel at så sine frø,
på en overladt stjerneø.
Gi’ os tiden tilbag’,
og lad os bruge ethvert timeslag.
Dørene åbne og smilene slidt.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.
2. Lykken du holder i hænderne nu,
den er vist egentlig min.
Og at du lever og bærer og er,
gør at jeg også kan værne om din;
denne smukkeste disciplin.
Gi’ os glæden tilbag’,
og lad os leve af dét trylleslag:
Kroppene mange, men styrken er en.
Sådan er landet, der står på de viseste sten.
3. Ser du kun mørke, hvor du vender hen?
Tomhedens sorte protest?
Skyggerne lever kun, hvor der er lys.
Husk nu at solsiden klæder dig bedst!
Og i aften, så se mod vest!
Gi’ os lyset tilbag’.
Vi vender op på ethvert nederlag.
Lukket bli’r åbnet og støjen bli’r tyst.
Nu skal der danses og elskes hvor mørket er lyst!
4. Alt hvad vi kom for at give og få:
dele og elske og slås.
Blev på et år, det vi levede på,
fællesskab fødes når JEG bli’r til OS!
Og vi vandrer med Helios.
Gi’ os landet tilbag’.
Gi’ tolerancen et nyt folkeslag.
Hjertet er åbent og sindet er frit.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.
2. Danmark nu blunder
1. Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Gøgen kukker i skov og krat,
Vesterhavet og Kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som sang ved vugger.
2. Danmark, du vågner med søer blå,
mætte som moderøjne.
Alt, hvad i dine arme lå,
lader du solen skinne på,
ser, hvor det yppigt glider
frem af forgangne tider.
3. Lærker, som hopped af æg i vår,
svinder i himlens stråler.
Tonerne ned med lyset går,
samme sang som i tusind år.
Lykken fra glemte gruber
klinger af unge struber.
4. Hyldene dufter i stuen ind
ude fra Danmarks haver.
Kornet modnes i sommervind.
Hanegal over lyse sind
stiger bag gavl og grene,
hvæsset som kniv mod stene.
5. Køer og heste og får på græs
hen over brede agre,
åbne lader for fulde læs,
sejl, som stryger om klint og næs,
byger, som går og kommer, –
det er den danske sommer.
6. Pigernes latter og lyse hår,
leg, som får aldrig ende,
øjnene blå som vand i vår –
mildt om et evigt Danmark spår,
sol over grønne sletter,
lykke og lyse nætter.
3. Hvor du sætter din fod
1. Hvor du sætter din fod,
drysser frø af de drømme du driver imod.
Ved de veje du finder,
vil man snart plukke minder.
Om du flyver omkring eller står og slår rod,
bli´r der spor af din fod.
2. Når du åbner din hånd,
ser du synlige spor af usynlige bånd.
Du har fat i et stykke
af dit medmen´skes lykke.
Det kan føles som fnug eller veje et ton:
Det er lagt i din hånd.
3. Vil du vugge dit skød,
går du med i en dans som fra skabelsen lød.
Vores fremtid bli´r farvet
af den klang du har arvet.
Det er slægternes rytme der rører dit kød,
sød musik i dit skød.
4. Når du husker at le,
lukker ho’det sig op og gi´r lyset entré.
Vi begriber med latter
hvad fornuft ikke fatter.
Det er li’som et kærtegn fra livets idé
når du vover at le.
5. Du er del af et os.
Der skal mere end én til at elske og slås.
Vil du yde dit bedste
for dig selv og din næste,
må du vælge hver dag mellem tillid og trods:
Er det mig eller os?
6. Fra din tå til din top
er du skabt i et stykke der ikke går op.
Hvad du gi´r på din færden
mangedobles af verden
og la´r tro, håb og kærlighed vokse og nå
fra din top til din tå.
4. Jutlandia
1. Det var i nittenniogfyrre eller cirka deromkring,
da der var krig i Korea.
Skibet hed Jutlandia, og det kom vidt omkring,
for der var krig i Korea.
Udstyret fra kælder til sal
som et flydende hospital.
Hej-ho for Jutlandia,
hun kommer som kaldet til slaget.
Hjemme er jægeren hjemvendt fra jagt
og sømanden hjemvendt fra havet.
2. Når drengene de skal i krig, sejler kvinderne forbi
på de røde-kors-malede skibe,
og Lili-li Marleen synger “auf wiederseh’n”,
når de falder på stribe.
Kanonerne spiller første violin,
c’mon soldier, syng med på melodi’n:
Hej-ho for Jutlandia,
hun kommer som kaldet til slaget.
Hjemme er jægeren hjemvendt fra jagt
og sømanden hjemvendt fra havet.
3. Hun sejler gennem natten med alle sine børn,
levende og døde.
Hvid som en jomfru og tapper som en ørn
går hun krigen i møde.
Sygeplejerske på seksten år
tilser soldaternes sår.
Hej-ho for Jutlandia,
hun kommer som kaldet til slaget.
Hjemme er jægeren hjemvendt fra jagt
og sømanden hjemvendt fra havet.
5. Livstræet
1. Der er så meget, der kan trykke,
gøre dagen trist og grå.
Se de folk, der uden lykke
bare går og går i stå.
Lad dem lege i livstræets krone
Lad dem føle, at livet er stort
lad dem skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port.
2. Der er så meget uden varme,
uden ånd og uden liv.
Folk bliver fattige og arme,
tænker kun på tidsfordriv.
Lad dem lege…
3. Der er så mange uden venner,
uden kærlighed og kys,
Folk, som ingen andre kender
hvor mon de skal finde lys?
Lad dem lege…
4. Der er så hård en kamp om magten,
alle kæmper for sig selv.
Er der ingen, der har sagt dem,
at de slår sig selv ihjel?
Lad dem lege…
5. Der er så mange, der er slaver,
lænket fast til job og tid –
hvorfor bruges vores gaver
uden tanke, uden vid?
Lad os lege i livstræets krone
Lad os føle, at livet er stort
lad os skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port.
6. Forelskelsessang
1. Du kom med alt det der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!
2. Jeg stormed ud og købte øl
ja, vintrens gamle, stive føl
fór ud på grønne enge
og du blev varm og lys – og fuld
og håret var det pure guld
som solen – skjult for længe.
3. Og blomster åbned sig og så
at nu blev himlen stor og blå
og stunden født til glæde
Din næve var så varm og god
og du blev smuk og fuld af mod
så smuk, jeg måtte græde.
4. Vorherre selv bød ind til fest
og kyssed hver benovet gæst
i kærlighedens sale
med øjne, undrende og blå
vi bare så og så og så
og slugte livets tale:
5. At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheden er og blir
og hvad end hele verden si’r,
så har den vore hjerter.
7. Til pinse når skoven bli’r rigtig grøn
1. Til pinse, når skoven bli’r rigtig grøn,
så skal vi derud hver en gårdmandssøn,
og så er det skikken nu her til lands
at svinge de piger i lystig dans.
Tra-la-la, la-la, la-la, la-la,
tra-la-la-la, la-la-la, la-la-la.
Tra-la-la, la-la, la-la, la-la,
tra-la-la-la, la-la-la, la!
2. Dér så jeg en pige nu sidste vår,
ak, gid at hun kommer igen i år:
for alle og enhver var hun ej til fals,
jeg fik hende dog til en wienervals.
Tra-la-la, la-la, la-la, la-la…
3. I ansigtet var hun så rund og trind,
så blød og dejlig var hendes kind,
og aldrig en pænere krop jeg så,
og ternet kjole hun havde på.
Tra-la-la, la-la, la-la, la-la…
4. Hver morgen, når jeg til mit arbejd går,
jeg ser, hvorledes at skoven står,
hver sildige aften, når jeg kommer hjem,
så tager jeg straks almanakken frem.
Tra-la-la, la-la, la-la, la-la…
5. Den pinse den kommer så sent i år,
den vistnok galt i almanakken står,
og længe det varer med storm og slud,
mon skoven aldrig vil springe ud.
Tra-la-la, la-la, la-la, la-la…
6. Men kommer så engang den gode tid,
så skal jeg pynte mig ret med flid,
og træffer jeg så på min raske tøs,
ja så skal dansen gå rigtig løs!
Tra-la-la, la-la, la-la, la-la…
8. De smukke unge mennesker
1. De kom flyvende med storken
til dette gudsforladte sted.
Fra alle fire verdenshjørner
hvis vi ta’r det hele med.
Og nu er de blevet voksne
ligner ikke mer‛ sig selv.
Stemmerne er forandret, men
vi kender dem alligevel.
Åh, de smukke unge mennesker.
Pluds’lig er de stukket af
som legesyge sommerfugle
den allerførste sommerdag.
Hvad det er, de vil med livet,
det kan kun de selv forstå.
La, la, la.
Åh, de smukke unge mennesker,
gid de længe leve må.
2. Der var nogen, som blev tilbedt,
andre måtte nøjes med
digitale vuggestuer
og tilfældig kærlighed.
Åh, de smutter, før man ved det,
pluds’lig er de stukket af
som legesyge sommerfugle
den allerførste sommerdag.
Hvad det er, de vil med livet,
det kan kun de selv forstå.
La, la, la.
Åh, de smukke unge mennesker,
gid de længe leve må.
3. Der var nogen, som blev elsket,
andre måtte nøjes med
digitale vuggestuer
og tilfældig kærlighed.
Hvad det er, de vil med livet,
det kan kun de selv forstå.
La, la, la.
Åh, de smukke unge mennesker,
gid de længe leve må.
Love2Sing er støttet af Nordea Fonden 🎶
